Samarbejdspartnere

Golf Business Partner har mange gode, langvarige og uundværlige samarbejdspartnere.

Callaway
Golf Business Partner har i 16 år samarbejdet med Callaway, verdens største golfproducent. Et samarbejde, som fortsætter i 2021, hvor vi igen repræsenterer Callaway indenfor alle corporate produkter og hardware.

The Scandinavian Golf Club
Siden åbningen af The Scandinavian Golf Club i 2010, har Golf Business Partner samarbejdet med klubben. The Scandinavian er ubetinget én af de bedste baner i hele Scandinavian og har storslået gourmetkøkken i restauranten, The Waters.

Golf Business Partner afholder alle Golf & Gourmet arrangementerne på The Scandinavian, da det er den perfekte kombination af et unikt golfanlæg og gourmetoplevelse. En del virksomheder vælger også The Scandinavian Golf Club til deres Special Events, som Golf Business Partner udvikler og eksekverer. Og hvert år afholder Golf Business Partner The Scandinavian Challenge Pro/Am, som i år finder sted den 13. juni 2022. Golf Business Partner og The Scandinavian har lige indgået en 3-årig aftale der løber til og med 2024.

Morten Andersen Global
Thomas Stuer-Lauridsen og Morten Andersen (tidligere amerikansk fodboldspiller) mødte hinanden for første gang tilbage i 2001 til et velgørenhedsarrangement i sportens verden. Et møde, som siden hen er blevet til et meget stærkt venskab – både privat og professionelt.

Thomas og Morten har begge en enorm passion for golf, og har siden 2008 afholdt eksklusive golfture til USA, primært i Georgia området, hvor Morten via sin bopæl, status og netværk har adgang til selv de mest private og lukkede baner. I 2018 blev Morten Andersen optaget i den prestigefyldte ”Hall of Fame”, hvilket har åbnet yderligere netværksdøre, som gør det muligt at få adgang til endnu flere af de mest eftertragtede golfbaner i USA. Så i 2021 udbyder Golf Business Partner/Morten Andersen Global nogle helt unikke golfture til USA og i 2022 venter flere uforglemmelige golfopleveler.

Kristianstad

Siden 2020 har Golf Business Partner samarbejdet med Kristianstads Golf klub, som lægger bane til Kristianstad Golf Club Invitational Pro/Am presented by Danæg. Siden 2015, hvor tre nye ejere købte golfklubben, er der blevet investeret kraftigt i både bane og omkringliggende faciliteter. Östra banen blev i 2020 rangeret som Sveriges 3. bedste bane. Udover en verdensklasse golfbane, tilbyder Kristianstads Golf Klub også fede lodges ud til banens flotte hul 14 og 15.    

Kristianstad Golf Club Invitational Pro/Am presented by Danæg, afholdes den 20.-21. august 2023.

Åhus Seaside

Golf Business Partner har lavet en samarbejdsaftale med Åhus Seaside 2022. Dette unikke hotel som åbnende dørene i juni 2022, sætter nye standarder for spa hoteller i Sverige. Åhus Seaside ligger på stranden og det 1100 kvm. store spa giver en unik oplevelse. Maden er i topklasse og hele stedet oser af luksus. Åhus Seaside danner rammen om overnatning og forplejning til alle vores gæster på Kristianstads Invitational 2023.